Portal for byggevarer lukker
Flere forhandlere af byggevarer har valgt at boykotte portalen byggevarepriser.dk. Portalens formål var at gøre markedet for byggevare mere gennemsigtigt for forbrugerne.
En af modstanderne af portalen er Trælasthandlerunionen, der repræsentere de danske trælaster.
- Det er ingen hemmelighed, at vi har været modstandere fra begyndelsen. Vi mener, at det er umuligt at sammenligne produkterne, fordi der ganske ofte er forskel på kvalitet, design og standarder. Derfor kan jeg godt forstå, at så få har ønsket at deltage med oplysninger, siger direktør Palle Thomsen, Trælasthandlerunionen, til Politiken.