Bang & Olufsen åbner butikker i Indien
Bang & Olufsen, der har base i Struer, åbner i næste måned to butikker i Indien. Inden for de næste 18 måneder forventer koncernen at have minimum seks butikker på det store marked.
Bang & Olufsen har indgået en aftale med et lokalt firma i Delhi, AMS International, der er koncernens primære partner i Indien. AMS åbner selv de to første butikker, men vil muligvis finde lokale partnere i andre dele af Indien, fremgår det af Dagbladet Børsen.
Koncernens målgruppe i Indien er toppen af den godt én milliard store befolkning.
- Generelt kender mange af vores potentielle kunder allerede Bang & Olufsen, fordi de har studeret eller rejst i udlandet, fortæller siger områdechef Jesper Sander Andersen med base i Bang & Olufsen nye datterselskab i Dubai i De Forende Emirater, til Dagbladet Børsen.
De to butikker, der åbnes i april, er placeret i henholdsvis Mumbai og New Delhi.