Møbeldirektør efterlyser nuancer i bæredygtighedsdebatten
Af Benita Dreyer-Andersen
Der mangler en vital forståelse for produkternes levetid i den noget rodede debat om bæredygtighed.
Sådan lyder det fra Ib Mogensen, der er direktør i Out-Sider, der producerer udemøbler i genanvendt polyethylen fra industriaffald og sække.
- Der er forskel på, om man bruger knappe ressourcer på at lave produkter, der kan holde tre dage, tre år eller tre generationer. Den faktor skal regnes med ind, inden man kan tale om, hvorvidt et produkt er bæredygtigt eller ej, siger han.
Fluffy begreb
Han mener, at debatten i dag er noget rodet, fordi begrebet om bæredygtighed er blevet for fluffy og indeholder alt fra, at noget er naturligt forekommende, genanvendeligt, reduceret, genbrugt og så videre.
- Alle kan blive enige om, at vi skal tænke klogere og bruge færre produkter, der har kort levetid. Emballage ender i skraldespanden, så snart det er taget ned fra hylden i supermarkedet, og der giver det god mening at se på et mere fornuftigt forbrugsmønster og hvordan, vi håndterer affaldet, siger han.
Men han savner nuancen i debatten om, at plast ikke per definition er dårligt, fordi det er lavet af olie.
- Plast har en lang holdbarhed i de produkter, hvor de designes til det - eksempelvis møbler der kan holde i 30 år. Så bruger man de knappe ressourcer i lang tid, og det er da bæredygtigt. Vi er nødt til at løfte diskussionen op i helikopterperspektiv og tale om produktets levetid, siger han og fortsætter:
Skille plast fra plast
Direktøren foreslår, at plastbranchen opfinder en form for karakterskala eller målestok, hvor plastproduktet kan blive ’vurderet’ ud fra eksempelvis genanvendelighed, levetid og design i forhold til bæredygtighed.
- Målestokken kunne give et hint om, hvor bæredygtigt produktet var ud fra, hvordan det er fremstillet, og hvad mulighederne er for genanvendelse efter første levetid. Det kunne give os producenter viden, når vi skulle vælge råvarer og i sidste ende give forbrugerne en ide om, at plast ikke bare er plast, siger han.
Han har hverken udviklet målestokken eller en anden måde at nuancere debatten på. Men ønsket om det er et udtryk for, at man i den brede miljødiskussion begynder at skille skidt fra kanel. Eller plast fra plast, om man vil.
Ordet plast har fået nogle dårlige associationer sat på sig, og det er ærgerligt, fordi vi måske foretager nogle valg, der forværrer situationen for miljøet, siger han
