Forventer 180.000 besøgende til møbelmesse i Milano
Omkring 180.000 besøgende og 1.700 udstillere forventes til dette års møbelmesse ”I Saloni – Salone Internazionale del Mobile”, der løber af stablen i dagene 13. til 18. april i Milano.
Dermed vil besøgstallet overstige den forrige messes antal besøgende med omkring 10.000, ligesom antallet af udstillere vil overgå messen i 2003 med 15 procent, fremgår det af det tyske nyhedsmagasin Holz Zentralblatt.