Flot regnskab fra Kvik
Køkkenproducenten Kvik, der netop er kommet på svenske hænder, har kunnet fremvise et flot årsregnskab. Og forventningerne til fremtiden er positive.
Koncernen har netop fremlagt et flot årsregnskab for 2004. Således viser det, at koncernen sidste år omsatte for knap 400 millioner kroner, hvilket resulterede i en bundlinie før skat på knap 50 millioner kroner, skriver ErhvervsBladet.
Kvik-koncernen har positive forventninger til fremtiden, hvor der både er forventninger om en stigende omsætning og indtjening.