Tilfredshed hos Sorø Stolefabrik
Sorø Stolefabrik, der ejes og drives af Lorentz Jørgensen, har netop fremlagt et regnskab, der igen viser et overskud på bundlinien.
Således viser virksomhedens regnskab for 2004 et overskud på 6,8 millioner kroner, hvilket skal sammenholdes med et overskud på 9,5 millioner kroner, fremgår det af ErhvervsBladet.
-Jeg er godt tilfreds. Vi ligger pænt i markedet. Det er i forhold til andre møbelproducenter og savværker, der lukker på stribe. Så jeg klager ikke, siger Lorentz Jørgensen til ErhvervsBladet.
Sorø Stolefabrik ejes af Lorentz Jørgensens virksomhed Sorana.