23948sdkhjf

Svane Køkkenet når norsk milepæl

Med etablering i Kristiansand som den sidste af de store norske byer på vestkysten indfries et strategisk delmål for den danske køkkenproducent.

Svane Køkkenet når en vigtig milepæl i den planlagte ekspansion i Norge med åbningen af sin tiende konceptbutik i Kristiansand i forsommeren 2020. Dermed har det danske køkkenbrand taget yderligere skridt i forhold til at dække den norske vestkyst med butikker i de attraktive kystbyer - lige fra Oslo over Bergen til Ålesund, som åbner her i marts.

– Åbningen i Kristiansand sker som et led i kædens strategi om at blive en landsdækkende køkkenkæde med 15-18 butikker på det norske marked, siger kædechef Michael Oversø.

En oplevelsesbutik i bymidten
Svane Køkkenet har fået to erfarne køkkenkonsulenter med ombord på det norske team. De to nye forhandlere, der skal køre parløb i Kristiansand, har i de seneste år været kolleger i en lokal køkkenforretning.

Inger Margrethe Palm, der er uddannet indretningskonsulent, bringer 15 års køkkenerfaring med sig, og hendes kollega, Marianne Halvorsen, uddannet indenfor økonomi- og markedsføring, bidrager med syv års erfaring med salg til erhvervsmarkedet.

Det nye makkerpar ønsker at indrette en eksklusiv oplevelsesbutik med de nyeste danske køkkendesigns. De har derfor valgt at placere butikken i bymidten, tæt ved gågaden, for at nå et publikum, som lever, arbejder eller shopper i city.

Indretningen af den 250 kvm. store konceptbutik er i fuld gang og foregår i et tæt samarbejde med Svane Køkkenets design- og konceptansvarlige, arkitekt MAA, Rolf Birk.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084