Ny kollektion skal skabe vækst
Møbelfabrikken Fredericia Furniture udvider kollektionen. Udvidelsen sker for at skabe basis for en større salgsorganisation og en øget omsætning.
Dermed bliver Børge Mogensen-klassikere, Wegeners gyngestol og Christina Strands ”Rex” en del af Fredericia Furnitures kollektion, skriver Dagbladet Børsen.
Med i købet af Kvist Møblers kollektion følger en omsætning, der er ca. halvt så stor som Fredericias. Inklusive en organisk vækst budgetteres omsætningen for 2005 at blive på 110 mio. kr. mod 72 mio. kr. i 2004, fremgår det af Dagbladet Børsen.