Delårsrapport fra A/S Dantherm Holding
I går udsendte Dantherm Holding, der beskæftiger sig med industriel luftbehandling/ventilation, sin delårsrapport, der dækker perioden 1. januar til 31. marts 2005. Virksomhedens nye forretningsenheder lever fuldt ud på til koncernens forventninger.
Bestyrelsen for A/S Dantherm Holding har i dag godkendt selskabets ureviderede regnskab for 1.
kvartal 2005.
I forbindelse hermed fremsender vi vedlagte delårsrapport, hvorfra udviklingen i kvartalet kan resumeres således:
• 1. januar 2005 overtog Dantherm Koncernen henholdsvis DISA Air Gruppen og hovedaktiviteten i Siemens Technology Services A/S
• De overtagne forretningsenheder lever fuldt ud op til Koncernens forventninger
• Koncernens omsætning i 1. kvartal 2005 blev 615 MDKK mod 348 MDKK sidste år. Omsætningsvæksten på 77% hidrører væsentligst fra tilkøbte aktiviteter, og det opnåede omsætningsniveau svarer til det forventede.
• Koncernens resultat før skat i 1. kvartal 2005 udgør et underskud på 5,6 MDKK, hvilket dog er bedre end forventet.
• Dantherm Koncernen fastholder de tidligere udmeldte forventninger om en samlet omsætning i 2005 i intervallet 2.800-2.900 MDKK og et resultat før skat i intervallet 70-100 MDKK
Skive, d. 12. maj 2005
A/S Dantherm Holding
Kilde: Fondsbørsmeddelelse fra A/S Dantherm Holding, 12. maj 2005 – Københavns Fondsbørs, http://www.cse.dk