23948sdkhjf

Fordoblet salg hos Bila A/S

Bila A/S, der har base på Mors, mærker den stigende interesse for robotteknologi blandt landets virksomheder. Bila har fordoblet sit salg af robotter.
Måles der på styktallet har robot-leverandøren på Mors fordoblet sit salg af robotter til den danske fremstillingsindustri.
Virksomheden kan således direkte måle, hvordan de danske virksomheders interesse for automatisering og robotter er stigende.

Bila leverer både standardrobotter til andre automatiseringsfirmaer, som lader robotterne indgå i større samlede løsninger, og totalløsninger, hvori robotterne indgår. Virksomheden har for længst taget sin egen medicin ved at lade robotter indgå i produktionen af totalløsningerne, skriver ErhvervsBladet.

Selvom interessen for robotter i produktionen er stigende blandt landets virksomhedsledere, så er det langt fra alle, der får foretaget de nødvendige investeringer i tide. Investeringer, der vil kunne hjælpe på konkurrenceevnen.

- Mange virksomheder lader stå til for længe. Bundlinien bliver dårligere og dårlige, og man ryger måske ind i en negativ egenkapital. Så skal man ud at finde en billig hasteløsning, som sjældent er optimal. Det er lige som at falde i vandet og drukne. Det er for sent at lære at svømme, når først uheldet er ude. Det værste er faktisk at blive grebet af panik. Vi har eksempler på virksomheder, der først griber til automatisering i huj og hast. Det lykkes ikke rigtigt. Så udflager virksomheden, udtaler salgsdirektør Jan Bisgaard Sørensen, Bila A/S til ErhvervsBladet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078