23948sdkhjf

Danske virksomheder har stort e-handels-potentiale

Når landets små og mellemstore virksomheder sammenlignes med sine nordiske kolleger på anvendelse af e-handel, fremgår det af de danske virksomheder ikke er så gode til at udnytte potentialet i e-handel. Rammerne for e-handel i Danmark er gode.

Danske virksomheder har stort e-handelspotentiale



De danske virksomheder har gode rammer for at benytte sig af e-handel. Alligevel er de danske virksomheder bagud, når de sammenlignes med virksomheder i Finland, Norge og Sverige.

En ny undersøgelse fra EU's statistiske kontor Eurostat, der er baseret på knap 100.000 virksomheder, viser, at blot 57 procent af de små og mellemstore danske virksomheder handlede over nettet i løbet af 2003, mens det gjaldt for 68 procent af de svenske virksomheder og 70 procent af de finske, fremgår det af Berlingske Tidende.

- Der har ikke været nok fokus på de muligheder, der ligger i at bruge nettet til at ekspandere på nye markeder. Vi skal blive dygtigere til at tage initiativer, der er offensivt prægede, siger direktør Morten Kamper fra Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH) til Berlingske Tidende.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078