23948sdkhjf

Ny SAP brancheløsning kan øge konkurrence-evnen i dansk møbelindustri

Danske møbelproducenter skal have tilbudt samme fordele, som en række tyske møbelproducenter har opnået med en konkurrencefremmende brancheløsning, udviklet af det europæiske konsulenthus T-Systems.

Ny SAP brancheløsning kan øge konkurrenceevnen i dansk møbelindustri



Dansk møbelindustri skal i disse år finde besparelser i produktionen – som modtræk til en øget globalisering og i kraft af, at aftagerne af de danske, ofte design-tunge, møbler bliver større og hvert år lægger producenterne under pres for at opnå bedre priser.

Udbuddet af en ny brancheløsning til møbelindustrien kan imidlertid hjælpe danske møbelproducenter med at blive lige så effektive på it-siden som en stor del af den tyske møbelindustri.

Det er T Systems Danmark A/S i Farum, der nu introducerer løsningen Furniture Excellence på det danske marked, og som allerede har mere end et halvt hundrede referencekunder at vise frem, heraf mere end 40 møbelproducenter i Tyskland.

– Vi har udviklet en brancheløsning baseret på mySAP All-in-One, der for alvor kan skabe sammenhæng i en møbelvirksomhed – fra design over kundebetjening til styring og rapportering i produktionsleddet. Typisk kan vi med vores erfaringer som SAP-konsulenter og med vores koncept som Full service provider af it-løsninger til erhvervslivet opnå betydelige besparelser for en virksomhed på mellem 20 og 30 pct. Det kan i sig selv give en møbelkoncern netop den økonomiske ballast, der skal til for at klare sig i et overordentlig konkurrencebetonet marked, fortæller salgsansvarlig John Falk, T-Systems Danmark A/S.

– Fra SAPs side er vi meget begejstrede for, at der udbydes en brancheløsning til netop møbelindustrien. Vi har i dette markedssegment at gøre med virksomheder, der for alvor vil have gavn af den logistik, der ligger i SAP. Samtidig støtter T-Systems initiativ vores egne bestræbelser på at vinde frem som den førende leverandør – også i kredsen af mindre og mellemstore virksomheder, siger adm. direktør Kenneth Mandrup, SAP Danmark A/S.

Vejen til effektiviseringer i møbelindustrien går over integration samt bedre logistik og produktionsstyring – områder, der understøttes af T-Systems løsning, Furniture Excellence.

– Vi har tænkt design ind i alle dele af vores brancheløsning til møbelindustrien. Både i udviklings-og produktionsfasen og i den direkte kontakt med kunden. For eksempel kan vi med afsæt i SAP NetWeaver integrere løsninger til grafiske præsentationer direkte i SAP. Det giver mulighed for smidig kundebetjening – hvad enten en møbelkoncerns kunder sammensætter deres ordrer i direkte kontakt til en sælger eller via en web-portal. Ordrerne skal kun indtastes én gang og kan ledes hele vejen gennem systemet – og for den sags skyld integreres med virksomhedens produktionsanlæg”, uddyber John Falk.

Du kan læse hele artiklen om brancheløsningen hos T Systems A/S .

Furniture Excellence er endvidere beskrevet ydligere på SAP’s hjemmeside:
http://www50.sap.com/denmark/smv/allinon...

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.053