23948sdkhjf

Dansk firma bag Tysklands første vejbro i komposit

Plastbaserede kompositter kan blive fremtidens byggematerialer til lette, vedligeholdelsesfrie broer. Det er bevist med opførelsen af det vesteuropæiske fastlands første komposit-bro til trafik, foretaget af den danske virksomhed Fiberline Composites, der ser frem til et gennembrud på området.
Den tyske kommune Klipphausen ved Dresden er gået nye veje med opførelsen af en vejbro i komposit, populært kaldet glasfiber. Umiddelbart virker broen ikke opsigtsvækkende, men på grund af materialesammensætningen er der er tale om en af Europas teknologisk set mest avancerede konstruktioner, der med fordel kan erstatte broer af stål og beton, når tusinder af nedslidte vejbroer skal udskiftes.

Broen har derfor siden sin opførelse vakt en stadigt stigende international opsigt hos forskere, brobyggere og kommuner, idet den er konstrueret helt af profiler i komposit - vel at mærke med samme bæreevne som tilsvarende vejbroer i stål eller beton.

Oversvømmelse ødelægger broer
At bygge broer i komposit er ikke nyt for Klipphausen. Kommunen etablerede allerede i 2003 fire nye cykel- og gangbroer fra Fiberline som erstatning for gamle broer, der blev ødelagt under de kraftige oversvømmelser i 2002, hvor Dresdens historiske bykerne såvel som de omgivende kommuner blev sat under vand.

Frem for at genopbygge broerne i stål og træ valgte kommunen komposit for at spare penge i det lange løb, oplyser borgmester Gerold Mann.

- En traditionel bro af stål og træ er måske billigere i indkøb, men dyrere at vedligeholde. Vi har måttet renovere broer, der blev bygget i begyndelsen af 90’erne, fordi fugt og korrosion har gjort sin virkning. Komposit-broer har derimod lang levetid, de korroderer ikke og de kræver minimalt vedligehold. Vi vil godt udnytte disse egenskaber, siger borgmester Mann.

Fiberline har etableret en af Europas mest nyskabende brokonstruktioner ved Dresden i Tyskland. Broen har lav vægt og samtidig stor holdbarhed.Mange vejbroer rundt omkring i Europa er nedslidte og trænger til udskiftning - ikke mindst på grund af korrosion, der skyldes is og vejsalt. En række broer er slet ikke bygget til moderne tung trafik, oplyser diplom-ingeniør Norbert Bieseke fra Fiberline Composites.

- I mange tilfælde skal en bro installeres hurtigt for at give så få gener for trafikken som muligt. Her er det en stor fordel, at komposit-broen kan samles i forvejen og på grund af den lave vægt hurtigt løftes på plads, siger Norbert Bieseke.

I Klipphausen blev broen leveret samlet fra fabrikken i Danmark, men i to adskilte dele. De to halvdele blev monteret på et fundament i floden, som allerede var støbt, hvorefter de to halvdele blev limet sammen. Broen kan dog også samles i et telt ved siden af floden, eller i andre tilfælde ved siden af et jernbanespor, og så derefter i samlet og færdig tilstand løftes på plads.

- I Klipphausen boltes broen fast på fundamentet. Det betyder, at broen nemt kan fjernes, når højvande igen truer, hvorved kommunen ikke en gang til mister sin investering, siger Norbert Bieseke.

Mange års forskning
Broen er et resultat af et årelangt udviklingsarbejde i det såkaldte ASSET-projekt, der delvist finansieret af EU løber op i udviklingsomkostninger på 4 mio. Euro. ASSET står for Advanced Structural SystEms for Tomorrow’s infrastructure, og et af målene har været at finde nye og mere holdbare materialer til konstruktion af vejbroer.

Det første resultat af projektet var Vesteuropas første vejbro i plastkomposit, der blev indviet i 2002 ved en trafikeret vej i Oxfordshire i England. Fiberline Composites har været partner i ASSET-projektet, sammen med bl.a. SKANSKA, Kungliga Tekniska Högskolan i Sverige, Oxfordshire Amt og det britiske ingeniørfirma Mouchel Parkman.

Kilde: Fiberline, 18. maj 2005.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063