Svag optimisme at spore i træ- og møbelindustrien
Endnu en gang overrasker træ- og møbelindustrien ved til forskel fra den øvrige danske industri at anslå svage, men optimistiske toner.
Erhvervstilliden i branchen er steget igennem de seneste måneder, og den er nu igen overvejende positiv. Tilliden påvirkes i høj grad positivt af branchens forventninger til den fremtidige produktionsudvikling, men de nuværende store lagre af færdigvare lægger en betydelig dæmper på optimismen.
En klar overvægt af træ- og møbelindustrien virksomheder forventer, at produktionen vil blive større i 2. kvartal end den har været 1. kvartal, og produktionsforventingerne er mere positive i træ- og møbelindustrien end i den øvrige industri.
De positive forventninger skal ses i lyset af forventingerne til en kraftig stigning i ordretilgangen i 2. kvartal.
Kilde: Pressemeddelelse fra Træets Arbejdsgiverforening, tekst af Kaj Hansen, Træ og Industri, maj 2005.