Ny adm. direktør hos Astralis
Den kriseramte Astralis-koncern, der har hovedsæde i Føvling, får fra i dag ny administrerende direktør. Poul Plougmann, der tidligere var topchef i Lego, sætter sig i chefstolen hos producenten af saml-selv-møbler.
En af den nye administrerende direktørs fornemmeste opgaver bliver at gennemføre de effektiviseringer og restruktureringer, der allerede er igangsat.
Astralis har allerede lukket sin fabrik i Herning, og nu samles salgsindsatsen i både fyrretræsdelen og datterselskabet Unique Furniture, som importerer møbler i andre træsorter. Astralis forventer et betydeligt underskud i 2004/05, men et nulresultat allerede i 2005/06, siger bestyrelsesformand Heinrich Küsch ifølge Dagbladet Børsen.