Ilva sigter mod udlandet
Boligkæden Ilva har i flere år udelukkende solgt sine møbler til det danske marked. Nu er boligkæden klar til at erobre det svenske marked.
I denne uge åbner Ilva således sin første butik i Sverige. Denne placeres udenfor Malmö, og bliver på 10.000 kvadrameter.
Det er ikke tilfældigt, at Sverige bliver det første eksportmarked for boligkæden.
- Vi har allerede i mange år solgt møbler til svenske kunder i vores danske bolighuse, siger Ilvas koncerndirektør, Martin Toogood ifølge TV2 Finans.