Øget omsætning hos Tvilum-Scanbirk
Møbelproducenten Tvilum-Scanbirk, der har base i Fårvang, har øget omsætningen på trods af pressede priser.
Fremgangen i omsætningen skyldes primært større eksport til Tyskland, England og Frankrig, mens det nordamerikanske marked var negativ påvirket af de økonomiske konjunkturer, fremgår det af ErhvervsBladet.
Tendensen for 2005 tegner godt, idet koncernen i årets første måneder allerede har haft en lille fremgang i salget.