Canadiske tømmer-producenter kræver kompensation
De to canadiske tømmerproducenter, Tembec Inc. og Canfor Corp., fremsætter et erstatningskrav mod USA. Importafgifterne har eftersigende ødelagt værdien af savværkerne.
Canadiske tømmerproducenter kræver kompensation
Et erstatningskrav på 450 millioner dollar – hvilket svarer til omkring 2,8 milliarder kroner – er hvad de to canadiske tømmerproducenter har fremsat mod USA.
Tembec Inc. og Canfor Corp. hævder, at de amerikanske afgifter på 21 pct. på import af canadisk nåletræstømmer i virkeligheden svarer til en ekspropriation af deres amerikanske investeringer og derfor er en overtrædelse af en klausul i den nordamerikanske frihandelsaftale, Nafta, skriver Dagbladet Børsen.