DR-ordre til System B8
System B8, der har base i Bjerringbro, har fået en kæmpeordre i hus. Virksomheden skal indrette 1.800 arbejdspladser i DR’s nye multihus i Ørestad.
Derudover bliver System B8 totalleverandør til DR’s afdelinger i Provinsen.
- Slutningen af 2004 var positiv. Det samme var starten på 2005. Vi har haft et par stille måneder, men nu er der igen kommet mere fart på. Vi lever i en meget konjunkturfølsom branche, og derfor er det svært at sige, om vi nu får rigtig stærk fremgang, siger direktør Niels Knudsen, System B8, til ErhvervsBladet.