Olieprisen kom over 60 dollar
I fredags skete det. Prisen på råolie kom for første gang over den magiske grænse på 60 dollar pr. tønde. Dette var en prisstigning på knap to dollar pr. tønde i New York.
Ifølge Reuters forventer olieanalytikere ikke, at prisen holder sig over 60 dollar i lang tid. Med en dollarkurs på 6 kroner og 14 øre betyder en pris på 60 dollar pr tønde, at en liter råolie koster 2 kroner og 30 øre, fremgår det af DR Nyheder Online.