Forventningerne opjusteres
De danske virksomheder ser mere positivt på udviklingen resten af året. En ny konjunkturundersøgelse fra Greens viser, at knap hver fjerde virksomhed opjusterer sine forventninger.
642 topchefer i danske virksomheder er spurgt i Greens analyse.
Økonomerne peger på, at dansk økonomi er inde i en positiv spiral, hvilket kan føre mere med sig.
- Når virksomhederne oplever en mere permanent forbedring af indtjeningen, så kan de ansætte flere, og det vil øge beskæftigelsen. Den effekt vil brede sig til privatforbruget, og så bliver en positiv spiral sat i gang for dansk økonomi, siger seniorøkonom hos Nordea Jes Asmussen ifølge DR Nyheder Online.