23948sdkhjf

Troldtekt retter fokus mod de almene boliger

Stigende efterspørgsel fra den almene boligsektor er én af årsagerne til, at Troldtekt fortsætter væksten i salget af akustiklofter i træbeton.
Der er gang i det almene byggeri, hvor bæredygtige materialer, sundt indeklima og god akustik er i fokus.

Sådan lyder meldingen fra Troldtekt, hvor adm. direktør Peer Leth peger på Folketingets beslutning om at tilføre ekstra milliarder til almene renoveringer som en afgørende faktor:

- Vejen fra politisk beslutning til effekt kan være lang, men hos Troldtekt mærker vi nu for alvor efterspørgslen fra den almene sektor. Det er en af flere årsager til, at vi også i 2011 oplever en vækst på et tocifret procenttal – på trods af de ellers barske tider i byggebranchen, siger han.

Boliger trænger til markant løft
Den almene boligsektor er således et særdeles attraktivt marked for Troldtekt – både inden for nybyggeri og renoveringer:

- Mange boliger, som er bygget i perioden mellem 1940 og 1980, trænger til et markant løft. Ud over energiforbrug er temaer som indeklima, akustik og bæredygtige byggematerialer vigtige for de almene boligforeninger. Her passer vores produkter rigtig godt ind, siger Peer Leth.

Han henviser til, at Troldtekt er indeklimamærket i de bedste kategorier af Dansk Indeklima Mærkning. Desuden modtog virksomheden i 2010 Byggeriets Miljøpris for en bæredygtig produktlivscyklus.

Troldtekt A/S blev i 1855 stiftet som handelsselskab i Århus, og virksomheden har siden 1935 haft produktionsanlæg i Troldhede i det vestlige Jylland. Troldtekts akustikplader er naturprodukter, der i al sin enkelhed består af træ og cement, også kaldet træbeton
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078