23948sdkhjf

Nyt strategisk samarbejde i inventarbranchen

Biga interiør og Søstrøm Interiør vil fremover tilbyde fælles leverancer inden for træ og metal.
Hurtigere og mere smidige leverancer.

Det er hovedformålet med det strategiske samarbejde, som pr. 1. december 2011 er indgået mellem de to danske underleverandører; Biga interiør A/S i Hjorthede ved Bjerringbro og Søstrøm Interiør A/S i Randers.

Biga Interiør er først og fremmest kendt som køkken- og badproducent, men virksomheden har efterhånden opbygget en betydelig produktion af underleverancer til inventarmarkedet.

Søstrøm Interiør, der er en hastigt voksende underleverandør inden for tyndplade-bearbejdning, har gennem flere år haft opgaver til inventarbranchen som et fokusområde. Desuden har Søstrøm en betydelig egenproduktion, bl.a. af Krone-pejse.

Kan påtage sig hele opgaven
Hidtil har de to virksomheder henvendt sig til inventarmarkedet hver for sig. Med indgåelsen af det nye strategiske samarbejde vil de fremover tilbyde deres kunder fælles løsninger og ligeledes arbejde tæt sammen med hensyn til salg og profilering over for inventarbranchen.

- Vi tilbyder ikke alene vores egne specialer inden for henholdsvis træ og metal, men samarbejder også med bl.a. plastleverandører samt leverandører af fx el, belysning og køleprodukter. Det vil sige, at kunden ved at henvende sig til enten Biga eller Søstrøm kan få én fælles indgang til alle former for underleverancer. Vi kan påtage os hele opgaven, forklarer Bigas adm. direktør Christian G. Jensen.

Udover selve produktionen tilbyder de to virksomheder også at varetage både projektering, design og den afsluttende montage.

- Vores nye strategiske samarbejde er endnu et skridt i retning af løsninger for inventarbranchen. De kunder, som vælger at samarbejde med os, behøver ikke længere selv at søge efter forskellige underleverandører. De kan nøjes med én kontakt til os, hvorefter vi står vi for resten, så de selv får mere tid til at koncentrere sig om andre opgaver, tilføjer Brian Søstrøm, adm. direktør i Søstrøm Interiør.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089