Røde tal hos CF Berg
Det svenske savværk CF Berg har kunnet fremvise et regnskab med røde tal. Resultatet efter skat viser et minus for perioden september til maj. I samme periode er nettoomsætningen steget.
Resultatet efter finansielle poster blev minus 11,8 millioner svenske kroner, mens nettoomsætningen steg til 248 millioner svenske kroner fra 219 millioner svenske kroner i samme periode året før, fremgår det af den svenske avis Dagens Industri.
CF Berg forventer at fjerde kvartal i regnskabet bliver bedre end de tre tidligere kvartaler. Dette begrundes med råvaresituationen efter stormen, der hærgede i Sverige i januar måned.