Barselsregler skaber forvirring
Siden 2002 har der været meget fleksible barselsregler. Men reglerne er efter alt at dømme ikke lige til at gå til. Flere virksomheder kan slet ikke finde rundt i barselsreglerne.
Dansk Handel & Service har på baggrund af 450 adspurgte virksomheder fundet frem til, at 55 procent af de virksomheder, der har haft medarbejdere på orlov, siden de nye barselsregler trådte i kraft, finder reglerne meget besværlige, fremgår det af Jyllands-Posten.
De nye barselsregler åbner for, at medarbejderne kan holde barsel i kortere perioder, fx to-tre måneder, hvilket gør det besværligt for virksomhederne at finde personale til disse korte vikariater.