Store krav til emballagen i Kina
Den manuelle håndtering af gods i Kina stiller store krav til emballagen. Håndteringen af godset kan nemlig være meget hård.
Derfor bør de danske virksomheder, der benytter sig af outsourcing til Kina, være meget opmærksomme på emballagen, som godset transporteres i. Det skal kunne klare lidt af hvert.
- Den skal kunne klare lidt af hvert, hvis den skal beskytte produktet, siger Søren Østergaard, Center for Emballage & Transport ved Teknologisk Institut, til ErhvervsBladet.