Lille nedgang hos Timm Møbler
Hos Timm Møbler, Randers A/S har salget af designmøbler i 2010/2011 været knapt så indbringende som året før.
Årets udvikling
Bruttofortjenesten for regnskabsåret 2010/2011 endte på 2,75 mio. kr., hvilket er et lille dyk fra året før, hvor bruttofortjenesten landede på 2,9 mio. kr.(2009/2010).
Personaleomkostninger, afskrivninger og anlægsaktiver beløb sig til i alt 2.591.068 kr., hvorefter årets resultat før finansielle poster endte på -257.953 kr.
Årets resultat blev -101.970 kr. sammenlignet med et lille plus på bundlinjen for året før på 146.000 kr.
Fastholder koncept
- Trods tidernes ugunst har vi valgt at fastholde vores personale og koncept med salg af kvalitetsmøbler i troen på bedre tider, siger direktør Poul Erik Rasmus Timm til dagbladet Børsen.
Timm Møbler forventer overskud for indeværende regnskabsår.