OPEC producerer som aldrig før
De olieproducerende lande OPEC har ikke haft så travlt siden 1979. Produktionen steg i juli med intet mindre end 290.000 tønder olie dagligt.
- OPEC producerer lige så meget råolie, som de handlende kan ønske sig. Raffinaderierne mangler ikke råmateriale, så det er ude af OPECs hænder at sikre prisfald på oliemarkederne, siger energiekspert i Standard Bank, Geoff Pyne til Reuters, fremgår det af TV2 Finans.
I juli måned var den samlede OPEC-produktion på 30,24 millioner tønder råolie pr. dag, mens den i juni lå på 29,95 millioner tønder dagligt.