Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange
Se hvilke virksomheder med relation til træ- og møbelindustrien, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Christina Hjorth Johnsson, 40 år, er ansat som ny personalechef. I den forbindelse øges bemandingen til de samlede opgaver på HR-området, hvorved koncernens HR-funktion består af tre medarbejdere under hendes ledelse.
Christina Hjorth Johnsson har været ansat som HR-konsulent i Bella Center siden marts 2011. (kilde: Børsen).
Dana Lim A/S
Peter Juel Thykier er indtrådt i bestyrelsen hos Dana Lim A/S i stedet for Torben Erdrich Reese (kilde: Jyllands-Posten A/S).
Dana Lim er en af Danmarks ældste producenter af lim og fugemasse.
Danske Erhvervsskoler
Ib Haahr er udpeget som ny formand i Danske Erhvervsskoler – Bestyrelserne (DE-B). Ib Haahr har siddet i DE-B’s bestyrelse de seneste tre år og er udpeget til bestyrelsen af DI.
Til daglig arbejder Ib Haahr som direktør i Bluepack A/S i Odense.
Flexa4Dreams
Carsten Dan Madsen, der kommer fra en stilling hos Tvilum, bliver ny direktør hos Flexa4Dreams i stedet for Svend Kolster.
Læs også: Flexa4Dreams henter direktør hos Tvilum