23948sdkhjf

JKE stikker flaget i Fyn

Nu behøver fynboerne ikke længere køre langt, hvis de er ude efter et JKE-køkken. Køkkenkæden har nemlig åbnet sin danske butik nummer 14 lige midt i Odense.

Facaden har fået en overhaling, og håndværkerne har netop afsluttet arbejdet med at indrette butik og montere nye køkkener og badløsninger på Vesterbro 2 i Odense C. Bag butikken står en odenseaner, Lars Hansen, som i årtier har været beskæftiget med detail- og møbelhandel og blandt andet drevet Idémøbler i byen.

– Jeg har glædet mig rigtigt meget til at åbne en JKE-butik på min hjemmebane i Odense. Jeg har valgt at skifte branche og blive JKE-forhandler, fordi køkkenerne i det nordiske design i naturlige og bæredygtige materialer bare stikker af i forhold til andre køkkenbrands. Det er køkkener, der allerede er efterspurgte af fynboerne, som i dag må køre langt efter dem, siger Lars Hansen, som har ansat to erfarne køkkenkonsulenter med samlet 30 års erfaring fra branchen.

Plads til flere på Fyn

Lars Hansen er slet ikke i tvivl om, at der er plads til endnu en køkkenbutik i Odense.

Interessen for at investere i boligen er vokset efter første bølge af corona, og ifølge en Voxmeter-analyse ligger fynboerne og resten af Region Syddanmark over landsgennemsnittet, hvad angår planerne om at investere i et nyt køkken og andet til boligen.

I den nye butik i midtbyen vil kunderne blive mødt af det, som ifølge køkkenkæden kendetegner JKE: Afslappet nordisk design, snedkerkvalitet og køkkener i bæredygtige materialer. I butikken kan man blandt andet se et køkken i CO2-neutralt linoleum, som JKE i sit design har løftet op fra gulvet til køkkenlågerne. Et andet køkken, der vækker opsigt, er modellen Nature med træskuffer og trælameller, som vender opad – akkurat som træerne vokser.

God rådgivning og masser af inspiration

– Vores mål er at give fynboerne rigtig god rådgivning og masser af inspiration til at skifte køkkenet eller badet ud, når det trænger. JKE fås i forskellige prisklasser. Man kan sagtens få et køkken i naturlige og bæredygtige materialer uden, at det vælter hele familiens økonomi, forklarer Lars Hansen, som hilser de nye tendenser i køkkenet velkommen.

– I en lang periode skulle alle køkkener gerne være hvide. I dag skal køkkenet være et hyggeligt samlingssted for hele familien samtidig med, at det stadig er utrolig funktionelt i hverdagen. Og så er der langt mere fokus på naturlige materialer. Det er en god udvikling. Fynboerne kan godt glæde sig til nordjyske køkkener i rigtig gode materialer, der holder år efter år, siger den nyslåede køkkenforhandler.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.524