Sønderjysk møbelindustri har det godt
I Sønderjylland har den regnfulde sommer været god for møbelindustrien. I stedet for at bruge sommeren ved stranden, har sønderjyderne brugt tiden på at indrette hjemmet.
Den positive udvikling har blandt andet hævet aktivitetsniveauet hos Findahl Møbelfabrik i Skærbæk, fremgår det af DR Syd. Her har sommeren været hektisk, og salget er da også steget med 20 procent i forhold til sidste år.