Fond overtager Mega
Efter stifteren Christen Kolds død overtager fond alle aktiviteter i Mega Møbler og Tæpper.
- Fonden har i en årrække ejet 25 procent, og den træder nu ind som topejer af alle aktiviteter. Det er den klare målsætning at drive virksomhederne videre i Christen Kolds ånd, og det er business as usual, for Mega er en veldrevet virksomhed, siger advokat Vagn Thorup og formand for fondsbestyrelsen til Fyns Stifttidende.
Christen Kold var desuden i gang med at bygge et større butikscenter. Det er i øjeblikket usikkert, hvad der sker med projektet.