Pressemeddelelse fra Bent Krogh A/S
Som et led i generationsskiftet er Hans Krog Nielsen med virkning fra 17. august i år, tiltrådt som adm. direktør i Bent Krogh A/S. Bent Krogh ønsker i en alder af 72 år mere fritid efter et langt arbejdsliv.

Hans Krog Nielsen kommer fra en stilling som direktør for Randi i Randers.
Det er aftalt, at Hans Krog Nielsen successivt over de kommende år skal erhverve alle aktier i selskabet.
- Jeg ser Bent Krogh A/S som en spændende udfordring og har en stærk tro på, at virksomheden med sin stærke markedsposition også i fremtiden vil være en betydende leverandør af møbler i høj design og kvalitet, udtaler Hans Krog Nielsen.
Bent Krogh A/S har i flere år haft en førende position på kontraktmøbel-markedet og producerer i dag udelukkende arkitekttegnede møbler med anvendelse af nye materialer.
Kilde: Pressemeddelelse fra Bent Krogh A/S, den 24. august 2005. http://www.bent-krogh.dk