Gabriel opjusterer
Det er gået over forventning for Gabriel Holding. Tekstilfirmaet har netop offentliggjort sin kvartalsrapport for 3. kvartal 2004/05.
Resultatet efter skat er steget til 13,1 millioner kroner mod 9,6 millioner kroner i samme periode sidste år, mens omsætningen er steget med 19 %.
Virksomhedens salg har udviklet sig positivt i alle 3 salgsdivisioner og på alle
primære markeder. Eksporten udgør 82 % af omsætningen, og Gabriels sourcing af komponenter og færdige møbelstoffer i Kina forventes ikke at blive påvirket af EU-toldkvoter.
Ledelsen forventer en omsætning på ca. 215 millioner kroner og opjusterer sine hidtidige forventninger til resultatet efter skat fra cirka 12 millioner kroner til cirka 14 millioner kroner for hele året 2004/05.
Kilde: Fondsbørsmeddelelse fra Gabriel Holding, den 25. august 2005. http://www.cse.dk