Trayton Group udvider i Kina
Trayton Group ekspanderer i Kina. Produktionen af sofaer går strygende. Virksomhedens vækst ligger på 30 procent om året.
Hver måned sender koncernen ca. 450 containere med sofaer til kunder i Japan, Europa og USA og det skal blive til endnu flere i de kommende år, skriver Berlingske Business i deres søndagsudgave.
Trayton Group har i dag 1500 ansatte og har desuden rettighederne til 13 Bo Concept butikker i Kina. Koncernen omsætter samlet for omkring en halv milliard danske kroner, og det er langt fra urealistisk, at virksomheden når sit mål om en milliard dollar om ti år.