Rörvik Timber slår egne forventninger
Delårsrapporten fra svenske Rörvik Timber får optimismen frem. Koncernen tror nu på et væsentligt bedre årsresultat end først forventet.
Det gode delresultat får Rörvik Timber til at revidere sin prognose for hele året. Koncernen forventer nu, at 2005 bliver væsentlig bedre end sidste år.
Koncernen Rörvik Timber har trævirksomhed i det sydlige Sverige. Virksomheden er organiseret i to områder; Timber og Wood Products. Den første marts i år indtrådte Wijkström Timber AB i koncernen. Wiljkström Timber handler med træ i og uden for Sverige. Den første april indtrådte Nordic Wood Treatment AB som helejet datterselskab.
Kilde: Rörvik Timber AB, den 29. august 2005. http://www.rtimber.se