Produktudvikling fremtidens outsourcing
Det er endnu ikke så udbredt herhjemme, men tre østjyske virksomheder er sikre på, at det er vejen frem. De lever af at produktudvikle for andre virksomheder.
De tre virksomheder i netværker er Homatic A/S, Landerholm og Lund samt Kirkholm Maskiningeniører, der med ekspertise inden for henholdsvis elektronik- og softwareudvikling, industrielt design og maskin- og apparatudvikling er gearet til at løse udviklingsopgaverne for deres kunder.
- For os som udviklere er det vigtigt, at vi bidrager med hver vores kompetence og gør dét, vi er gode til i et teamwork i samarbejde med kunden. For kunden er det en fordel, at vi bliver målt hver dag og derfor skal være langt mere effektive, end hvis det var kundens egen organisation, siger Kjeld Bruno Pedersen, Kirkholm Maskiningeniører, til Dagbladet Børsen.
Network RD4 har 23 højtuddannede udviklingsfolk. Det er stadig ikke udbredt blandt danske virksomheder at outsource produktudviklingen. Netværket er derfor blandt andet blevet inspireret af England, hvor der allerede findes store udviklingshuse.