Stok Emballage opkøber Telpak
En af Danmarks største leverandører af emballageprodukter, Stok Emballage, udvider med opkøb af den århusianske virksomhed Telpak.
- Vi har længe haft et ønske om at komme mere ind med maskiner til emballagehåndtering, og her er Telpak en god virksomhed for os, fordi de har nogle gode agenturer både på et bredt udsnit af maskiner til emballageindustrien og på materialer, siger Peter Stok, indehaver af Stok Emballage, til ErhvervsBladet.
Telpak A/S er en af Danmarks førende forhandlere inden for pallepakning. Virksomheden importerer og sælger pakkemaskiner, strækfilm og andre emballageprodukter. Telpak har desuden egen serviceafdeling, og det er også en af de faktorer, der har trukket i Stok Emballage og motiveret til købet.
Stok Emballages overtagelse af Telpak får ikke strukturel betydning. Virksomhederne lægges ikke sammen, ligesom hverken navn eller organisationen i Århus bliver ændret i fremtiden.