23948sdkhjf

Ledere uden fokus på outsourcing og globalisering

De danske virksomhedsledere forsømmer outsourcing og globalisering. Det afslører ny rapport. Eksperter frygter, at Danmark ender med at blive tabt i vidensudviklingen.
Det er Ledernes Hovedorganisation, der står bag den nye rapport om dansk ledelse. Rapporten viser ganske overraskende, at tre ud af fire ledere ikke har fokus på outsourcing og globalisering. Og det i en tid, hvor den offentlige debat ellers er fyldt med netop de emner.

- Resultatet er stærkt overraskende, og man bliver nødt til at forbedre situationen, selv om det er en meget vanskelig opgave. Der er grund til at råbe vagt i gevær, for det er i udviklingen, at vi skal adskille os fra andre lande. Og lige nu går det lidt for langsomt, siger Sven Askær, formand i Ledernes Hovedorganisation til Berlingske Business.

Det overraskende resultat bliver blandt andet forklaret med ledernes pressede hverdag, hvor det meste af tiden går med den daglige drift og de små ildebrande. Der er ikke tid at tænke større eller tage diskussioner om udvikling.

Det er imidlertid afgørende, at der blandt de danske ledere bliver brugt mere tid på de globale udfordringer, da Danmark ellers ender med at blive hægtet af udviklingen. Det er nødvendigt at forholde sig til globale emner som for eksempel omlokalisering af produktionen, hvis virksomhederne skal klare sig i den fremtidige konkurrence, fremgår det af avisen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.067