Spekulationer om videresalg af Danske Trælast
Det seneste rekordresultat i rækken fra Danske Trælast er nu med til at sætte gang i spekulationer om videresalg. I dag ejes koncernen af den britiske kapitalfond CVC.
Den britiske kapitalfond CVC, der i dag ejer Danske Trælast, har aldrig haft intentioner om at beholde koncernen, og med virksomhedens flotte regnskabstal, kunne det være tid for CVC at afhænde deres investering.
I krogene nævnes den franske byggematerialegigant Saint Gobain som mulig køber.
Senest har Saint Gobain købt sig ind i skandinavisk distribution gennem svenske Brd. Dahl, ligesom giganten har købt den norske kæde Optimera.