23948sdkhjf

Dansk møbeldesign headhuntet til japansk interiør-koncept

Hans Sandgren Jakobsen har allerede været i Japan og inspicere 2. prototype af sin træstol i vietnamesisk mahogni, designet specielt til det japanske hjemmemarked.
Hans Sandgren Jakobsen, manden bag det danske design-koncept af samme navn, har netop været en tur i Japan.

Årsagen er, at han sidste år vandt konkurrencen om at design møbler til det japanske interiør-koncept Actus, der i samarbejde med A&M Asahi Wood Processing Company har udstukket retninglinierne for konceptet.

Grenaa, Lolland, Vietnam & Japan
Det var i forsommeren 2011, at telefonen ringede hos Hans Sandgren Jakobsen med domicil på Grenaa Havn. Det var repræsentanter for japanske Actus, der gav ham frie hænder til at designe møbler til salg på det japanske hjemmemarked.

- Vi har udviklet en træstol med dertil hørende bord og skænk, fortæller Hans Sandgren, der anvender vietnamesisk mahogni til møblerne. Det er også i Vietnam, at møblerne skal produceres – på maskiner fundet hos henholdsvis Thrane Maskiner på Lolland og hos en maskinproducent i Taiwan.

- Maskinen fra Thrane Maskiner foretager fingersamlinger, mens den anden maskine, A&M Asahi Wood Processing har investeret i, er en kopimaskine til træstykker. Jeg har i forbindelse med den danske maskine været med på sidelinjen, da Unimerco udviklede værktøjet til den, fortæller Hans Sandgren til Wood Supply.

- Der er allerede gang i produktionen i Vietnam, fortæller Hans Sandgren, der har haft den danske tradition for møbeldesign in mente, da han tegnede møblerne til Actus og A&M Asahi Wood Processing Company.

Ikke uden udfordringer
Hans Sandgren har både været i Vietnam og i Japan i forbindelse med fremstillingen af både 1. og 2. prototype af stolen. Og det har ikke været uden udfordringer at designe i Danmark og producere i Vietnam.

- Det er ikke nemt. Vi skal til at produktmodne nu. Der er fræset nogle dele efter 3D-filer. De skal bruges til stålskabelonerne, men de har haft svært ved at producere i 3D på fabrikken i Vietnam, fortæller Hans Sandgren. Han håber, at man, trods lidt begyndervanskeligheder, vil være klar til salg i Japan i løbet af foråret.

- Hvis salget af møblerne i Japan går godt, kan det danske marked også blive en mulig afsætningskanal, tilføjer han.

Flere prototyper på vej i dansk samarbejde
I januar sidste år barslede Hans Sandgren Jakobsens med bordet Connect - i samarbejde Bernstorffsminde Møbelfabrik. Det samarbejde har nu - som Hans Sandgren håbede - udviklet sig yderligere.

- Det går rigtig godt. Vi har udviklet en stoleserie med udgangspunkt i understellet til bordet. En plaststol, hvor første prototype er ved at blive korregeret. Her regner vi med salg sidst på vinteren, fortæller Hans Sandgren Jakobsen.

Og selvom markedet er trægt, så tror Hans Sandgren Jakobsen på, at møbelserien nok skal komme til at sælge.

- Om ikke andet, så når folk får råd til at købe igen, slutter han.

Det tegner i hvert tilfælde godt for en nye stole-serie, som netop er blevet vist frem og taget godt i mod på en møbelmesse i Odense.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

2.267