TEMA: Bliv emissionsproblemerne fra lakeringsprocessen kvit
Flere møbelproducenter kender til problematikken omkring VOC direktivet. Direktivet tvinger mange til at ændre deres produktionsmetoder, så der i højere grad anvendes lakeringsmedier på vandig basis. Det vil imidlertid være muligt at forsætte med opløsningsmiddelbaserede produkter, hvis der sideløbende blev indført et rensesystem til fjernelse af emissioner fra udsugningsluften. Gennem de sidste år har Cefla Group udviklet et system til løsning af denne opgave. Systemet forhandles af LindLarsen.
Bliv emissionsproblemerne fra lakeringsprocessen kvit
Overgangen til vandige produkter afføder i mange tilfælde øgede økonomiske omkostninger og giver ofte også problemer i forhold til udseende og slidstyrke på de overfladebehandlede emner. Mange kunne forsætte med at anvende de opløsningsmiddelbaserede produkter, hvis der sideløbende indføres et rensesystem til fjernelse af emissioner fra udsugningsluften.
Gennem de sidste år har Cefla Group udviklet et system til løsning af denne opgave. Systemet, som forhandles af LINDLARSEN AS, er baseret på katalytisk forbrænding. Metoden giver en særdeles effektiv drift, både set i forhold til renseprocessen, såvel som til lave driftsomkostninger. Cefla Group har leveret flere af disse systemer til både møbel- og plastindustrier i udlandet.
Cefla emissions-forbrænding
Systemets funktionalitet er baseret på katalytisk rensning af luften. Gennem specielle keramiske legemer, der fungerer som akkumulatorer for den termisk energi, udviklet af forbrændingsprocessen, nedbringes forbruget af støttebrændsel til et minimum på ca. 6 kg. LPG gas i timen
Luftstrømmen, som skal renses, føres gennem to kamre på skift og med et fast forudindstillet tidsindstilling. De to varmekamre fungerer enten som forbrændings-kammer eller som varmeveksler, Luften holder herigennem en konstant temperatur på mindst 730° C (nødvendig for termisk-destruktion af flygtige organiske stoffer, kaldet VOC, Volatile Organic Compounds).
Opløsningsmiddel, som er til stede i form af emission, begynder at brænde – uden flammer - lige fra det øjeblik, hvor emissionen når sit flammepunkt. Processen indtræder allerede inde i det keramiske element. Herved stiger temperaturen i kammeret endnu mere. Gassen, som allerede befinder sig i nedbrydningsfasen (og på den måde renses), bevæger sig mod forbrændingskammeret, hvor LPG-brænderen – hvis temperaturen ikke er tilstrækkelig høj – vil sørge for den termiske påvirkning, som er nødvendig for at opnå total forbrænding af de tilstedeværende organiske gasser.
Dimensioneringen af kammeret skal tilpasses, så luften holdes i mindst 0.6 sekunder ved reaktionstemperaturen (730°C).
Den rensede luft passerer så igennem det næste keramiske kammer, hvor den overfører den akkumulerede energi. Herefter udledes luften til skorstenen, kun få grader varmere end den blev tilført anlægget.
Med systemet er der udviklet en proces, hvor den termiske energi kan overføres gennem en varmeveksling i de keramiske elementer. Det giver en særdeles effektiv drift med lave omkostninger. Anlægget kan udbygges med kompensationskammer, hvilket giver en endnu højere effektivitet.
OxidationssystemKilde: LINDLARSEN A/S / Peter Fischer
LindLarsen er medlem af Wood Supply. Få mere information her http://www.wood-supply.dk/member.member....