Silvan ansætter med støtteordning
Byggevarekæden Silvan er klar med nyt initiativ. Kæden vil ansætte 150 ledige på støtteordning og på den måde øge omsætningen med fire procent.
Ansættelserne skal være med til at øge Silvans omsætning med fire procent.
- Det er lidt omvendt, men vi håber på, at det øgede antal ansatte vil få kunderne til at kvittere for den forbedrede service i form af større og flere køb, siger adm. direktør i Silvan, Michael Christiansen til Berlingske Business.
Silvan har i dag 1500 ansatte og en omsætning på godt 1,7 milliarder kroner.