23948sdkhjf

Al-con Conveyor ud med plus

Der er fremgang at spore hos Al-con Conveyor i Næstved. Virksomheden har vendt et underskud til plus i det seneste regnskabsår.
Al-con Conveyor, der sælger conveyor-systemer til industrien samt reservedele hertil, har haft et godt regnskabsår. Resultatopgørelsen for 2004/05 viser et overskud på 518.296 kroner sammenlignet med et underskud året før på 568.000 kroner, fremgår det af årsrapporten.

Virksomhedens balance pr. 30. april 2005 udviser en egenkapital på 2.125.085 kroner.

- Det har været et rigtigt godt år. Især markederne i Skandinavien, Øst- og Sydeuropa og Mellemøsten har trukket omsætningen. Vores løsninger indgår som regel i komplette løsninger. Derfor kender vi tit og ofte ikke slutkunden. Vores kunder er dem, der leverer turn-key løsningerne, og de sælges især til jern- og metal industrien eller industrier som arbejder med overflade-behandling. siger adm. dir. Svend Jakobsen, Al-con, til ErhvervsBladet.

Indtil nu er 2005/06 ligeledes forløbet tilfredsstillende, og Al-con Conveyor forventer derfor også et positivt resultat i indeværende regnskabsår.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078