23948sdkhjf

Haubjerg Interiør vejrer morgenluft

Det er blevet bedre tider for Haubjerg Interiør, der har fået vendt minus til plus og nu for alvor er begyndt at tro på fremtiden.
Sidste år kunne kontorindretningsvirksomheden Haubjerg Interiør notere et underskud, men i det seneste halvårsregnskab kan virksomheden præsentere et beskedent plus på 300.000 kr, der dog vidner om bedre tider og en lysere fremtid.

- Det lyder måske ikke af så meget, men man skal huske på, at kalenderårets sidste kvartal traditionelt er det største, hvor vi realiserer 40 pct. af en årsomsætning. Første kvartal af det nye regnskabsår viser en fremgang i forhold til budget på seks pct., og selv vores juli-omsætning udviklede sig positivt, siger indehaveren Torben Haubjerg til ErhvervsBladet.

Også hos Haubjerg Interiør tror man, at fremtiden for kontormøbelindustrien ser bedre ud, end den har gjort længe. Samtidig har virksomheden udvidet sit produktsortiment, så den i dag også henvender sig til plejesektoren og uddannelsesinstitutioner.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.05