CF Berg med røde tal og optimisme
Den svenske savværkskoncern CF Berg kan notere et underskud i det seneste regnskabsår. Lavere råvareomkostninger i sidste kvartal har dog påvirket positivt og giver forventning om et bedre resultat i 2005/06.
CF Berg øgede i 2004/05 omsætningen fra 281 millioner svenske kroner til 374 millioner svenske kroner. Fremgang skyldes først og fremmest koncernens køb af Orrefors Savværk, men hænger også sammen med øget salg i øvrige enheder.