Furnpartner er ikke til at slå ud
Møbelfabrikken Furnpartner sadler i øjeblikket om. Efter en nedtur med en mislykket møbelserie er virksomheden parat med nye tiltag og initiativer, der igen skal få møbelproducenten på rette spor.
- Vi ved ikke, hvad der gik galt, men serien slog aldrig an, og vi finder formentlig ikke ud af hvorfor. Vi må bare videre, siger Furnpartners grundlægger og ejer Erik Kuhr Sørensen til ErhvervsBladet.
Den mislykkedes møbelsatsning har påvirket Furnpartners omsætning, som er gået ned og nu ligger på knap 60 millioner mod 82 millioner kroner sidste år, fremgår det af avisen. Bundlinjen viser dog et plus på grund af afskrivninger af lagervarerne.
I fremtiden vil møbelfabrikken i højere grad satse på handel. Furnpartner vil i den nærmeste fremtid f.eks. introducere en særlige type vietname-siske møbler på det danske og det franske marked.