23948sdkhjf

Fritz Hansen hædret med pris

Møbelvirksomheden Frtiz Hansen er netop blevet hædret med pris for sin forsyningskæde. Siden virksomheden i 2000 satte fokus på forsyningskæden og igangsatte ny forsyningsstrategi har den opnået direkte målbare resultater.
Det er Post Danmark, der står bag hæderen ”Supply Chain Prisen 2005”, som Fritz Hansen netop har modtaget i kategorien ´store virksomheder´. Møbelvirksomheden har fået prisen for deres ny forsyningsstrategi, der har reduceret lagerbindingen med 60 procent, mens leveringssikkerheden nærmer sig 96 procent. Også leveringstiderne er forbedret fra 15 uger til 5.

- I 2000 foretog vi en evaluering af vor forsyningskæde og kunne konstatere en lang række områder som vi kunne forbedre, herunder leveringstiderne, leveringssikkerhed, shipping performance og lagerbindingen, hvilket selvfølgelig påvirkede vores dækningsgrader, siger supply chain manager Henrik Holm hos Fritz Hansen A/S til Dagbladet Børsen.

Det er ikke kun Fritz Hansen, der udmærker sig i møbelbranchen med særlig forsyningsstrategi. Også Bolia er indstillet til en pris i kategorien ´små og mellemstore virksomheder´. Det særlige ved Bolia er, at virksomheden slet ikke har noget lager.

- Vi er den eneste møbelproducent, der har baseret virksomheden på, at vi eliminerer lagerfunktionen og reducerer administrationen markant, siger adm. direktør Lars Lyse Hansen fra Bolia til Dagbladet.

Bolia er uden lagre en ren ordreproducerende virksomhed. Kunden bestiller sit møbel i en af Bolias forretninger og i løbet af to til fem uger bliver varen fremstillet og leveret direkte til kunden.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.074