Træindustriens fremgang gavner Prima Vent
Prima Vent mærker også fremgangen i træindustrien. Ventilationsvirksomheden forventer i fremtiden en vækst i eksporten på mindst ti procent.
- Især renoveringsmarkedet inden for træindustrien, producenter af køkkener, trapper, døre og vinduer, har travlt, siger administrerende direktør og ejer af Prima Vent, Erik Junge, til ErhvervsBladet.
Prima Vent forventer i fremtiden en stigende vækst i eksporten. Den svenske træindustri udgør i dag det største eksportmarked, men virksomheden eksporterer også til blandt andet de Baltiske lande.
Eksportpotentialet er dog langt fra udtømt, og virksomheden satser på en vækst på mindst ti procent årligt i de kommende år.
Prima Vents primære produktsortiment omfatter udsugnings-, varme- og rumventilations-, samt overfladebehandlingsanlæg. Virksomheden leverer løsninger til både træ-, plast-, samt jern- og metal industrien.