Øget fokus på uddannelse
Uddannelse er vejen frem, hvis der skal være kvalificeret arbejdskraft i fremtiden. Virksomhederne er bevidste om deres del af ansvaret.
- Det kan ikke nytte noget, at virksomhederne skærer ned på uddannelse i nedgangstider og så hyler op om, at man ikke kan skaffe medarbejdere nok, når der er højkonjunktur, siger administrerende direktør i Jyske Bank, Anders Dam, til Morgenavisen Jyllandsposten.
Virksomhederne er bevidste om deres ansvar og siger, de er parate til at sætte endnu mere ind på at uddanne arbejdsstyrken, så der i fremtiden bliver flere kloge hoveder at vælge imellem.